tirsdag den 30. oktober 2012

Sofabordet

Først en hårnål, så en Brøndbytrøje. Den var svær for mig at bytte videre. Trøjens sprøde blå og gule farver, autografen fra Daniel Stenderup og mindet om Derbyet i parken. Men trods minderne må spillet jo gå videre. Så for en lille uges tid siden blev jeg kontaktet af Nicklas fra Køge. En af mine gode kammerater, der havde hørt om mit projekt. Han var rigtig interesseret i Brøndbytrøjen. Jeg går stærkt ud fra at Nicklas er Brøndbyfan! :-)
Så jeg fik lov til at låne min mors nye spand og kørte fra Herfølge ind mod Køge med min homie Pelle.


Da vi kom op til ham i hans lejlighed lugtede der af en blanding af soja og cigaretter. Han havde spist Sushi. Det så sgu godt ud.
Vi stod lige og snakkede lidt i køkkenet, så gik vi kælderen og hentede det super fede og retro sofabord. Et must til enhver ungkarle hybel efter min mening! Vi snakkede færdigt, gav hånd og sagde tak for handelen.


Vi fik bordet ind i bilen og det passede jo perfekt på bagsædet af mors nye Citroen! Så Pelle og jeg drog tilbage mod Herfølge. Jeg var selv godt tilfreds med mit byt. Nicklas fik sig en Brøndbytrøje, så nu kunne han rigtig gå til diverse Brøndbykampe og vise hvilket hold han supporter, og jeg fik mig et svedigt retro sofabord.


Nu står sofabordet hjemme på værelset. Det ser jo mildest talt perfekt ud! Men i det her game skal man jo passe på med at blive for glad for tingene, for de skal jo byttes videre igen.


Så jeg vil ligesom sidste indlæg, gerne bytte det her super svedige retro sofabord videre med dig, for noget der er større eller bedre. Jeg glæder mig til at høre fra dig!

- Mathias
(Hold dig opdateret på En Slidt Hårnål på facebook & på Blogspot!)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar