Nå men.. Jeg blev kontaktet af en fyr i Torsdags, der er længere syd fra en jeg selv er. Vordingborg.
Fyren hedder Teis. En pisse cool fyr der er modeblogger for en blog der hedder A Machine Life. Du kender den sikkert godt.
Teis ville gerne bytte sofabordet til en 3-personers sofa. Jeg tænkte straks at det var et tilbud der var værd at tage imod!
Så jeg trodsede mine tømmermænd, lånte min fars slæde og drog afsted mod Vordingborg med min følgesvend og lillebror Jonas.
Der er cirka en lille times kørsel fra Herfølge til Vordingborg, men det var intet problem i godt selskab og Dr. Dre i højtalerne! Men hvad der mest af alt mindede om en søndagstur ud i det danske land, ville meget snart udvikle sig til en kamp om overlevelse, Survival of the fittest!.... Eller.. Ikke ligefrem, men det kommer jeg til.
Vi nåede endelig frem til vores destination. Teis kom ud af døren og trykkede min hånd. Vi gik om bag huset og ind af havedøren. Der stod vidunderet. Sofaen var i endnu bedre stand end jeg havde regnet med.
Vi fik læsset sofaen ind og den passede jo glimrende i stationcaren. Vi snakkede færdig med Teis, sagde tak for byttet også drog vi ellers tilbage mod vores kære Herfølge. Det lyder nærmest som en solstrålehistorie af den værste slags! Men bare rolig, illusionen om det perfekte byt bristede, da vi løb tør for Diesel midt på E47 motorvejen.
Hvordan kunne det ske?! Jeg føler mig ellers som en rutineret bilist. Men det er nok resultatet af at trodse sine tømmermænd. Jeg burde have blevet i min seng!
Jeg var en presset mand! Tankerne fløj rundt i hovedet på mig. "Vi kommer for sent hjem til mors aftensmad!", "Jeg kommer for sent til fødselsdagsfest!". Ja, forfærdelige tanker som disse, fløj rundt i mit hoved. Da jeg til sidst fik en brilliant ide! Jeg ringer til min gode homie Nikolaj. Ikke nok med han er mekaniker, så har han også egen bil. Jeg ringede, og han var heldigvis frisk på at rykke ud.
Vi ventede på ham i en times tid. Ventetiden blev brugt på at høre på lillefyren (Jonas), moralprædike om at det altså er vigtigt for en bil at have brændstof på. Og meget kan man sige.. Men han har jo ret.
Endelig ankom redningsmændene. Nikolaj havde allieret sig med Nick, en anden af vores kammerater. De havde dieselen med, og vi fik fyldt tanken lidt op.
Jeg takkede ham mange gange, og nu skylder jeg pizza. Men det er jo en fair pris for sådan en heltegerning.
Vi kom selvfølgelig sikkert hjem! Og ja, det var en lidt længere historie fra det virkelige liv, men den er stadig bedre end Twillight!
(Jeg undskylder for det lange indlæg... Gu' gør jeg ej!)
(Jeg undskylder for det lange indlæg... Gu' gør jeg ej!)
Men jeg vil gerne bytte den her lækre 3-personers sofa videre med dig, for noget større eller bedre!
Og som altid, glæder jeg mig til at bytte med dig..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar